1. Personindkomst

I dette kapitel præsenteres de overordnede tendenser i den personorienterede indkomststatistik. Kapitlet er opdelt i fem afsnit, hvor indkomsten belyses efter forskellige geografiske og demografiske opdelinger. I afsnit 1.1 belyses indkomsten i kommunerne, hvilket foruden den administrative vinkel også til en vis grad kan betragtes som en regional opdeling. Efterfølgende belyses indkomsten i distrikterne i afsnit 1.2, hvor det lokale perspektiv er i fokus. I afsnit 1.3 studeres indkomsten i byer og bygder samt på lokalitetsniveau, mens indkomst fordelt på køn belyses i afsnit 1.4. I afsnit 1.5 præsenteres indkomstopgørelser fordelt på uddannelsesniveau.

 

For mere deltaljerede opgørelser af personindkomsterne henvises til afsnit 5.1 i kapitel 5 og til Grønlands Statistikbank bank.stat.gl, hvor der er mulighed for at skræddersy tabeller ved at kombinere forskellige ­variable såsom alder, køn, bosted, fødested og uddannelsesniveau.

 

 

1.1 Indkomst i kommunerne

 

Tabel 1.1 Gennemsnitlig personindkomst 2017

		Brutto- indkomst	Skattepligtig indkomst	Indkomst efter skat
		1.000 kr.
	Hele landet .................................	245	230	166
	Kommune Kujalleq ...........................	201	188	138
	Kommuneqarfik Sermersooq ....................	293	275	196
	Qeqqata Kommunia ..........................	241	228	164
	Qaasuitsup Kommunia ........................	200	187	137
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1

Kommuneqarfik Sermersooq er den af landets fire kommune med højest gennemsnitlig personindkomst. Indkomstniveauet i Qeqqata Kommunia ligger omtrent på landsgennemsnittet, mens indkomsten i Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq ligger 17-19 pct. under landsgennemsnittet.

 

Tabel 1.2 Gennemsnitlig bruttoindkomst 2013-2017

		2013	2014	2015	2016	2017	Ændring 2016-2017
		1.000 kr.					Pct.
	Hele landet ...............	217	218	229	240	245	2,2
	Kommune Kujalleq .........	178	176	187	192	201	4,4
	Kommuneqarfik Sermersooq ..	265	262	275	282	293	3,7
	Qeqqata Kommunia ........	209	215	226	240	241	0,5
	Qaasuitsup Kommunia ......	176	181	186	202	200	-0,9
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1

Set i forhold til 2016 steg den gennemsnitlige bruttoindkomst i 2017 med ca. 5.000 kr. svarende til 2,2 pct. Der var indkomststigning i tre af landets fire kommuner. Som det fremgår af tabel 1.2, var stigningen højest i Kommune Kujalleq, hvor borgerne i gennemsnit oplevede et indkomstløft på 4,4 pct. Også i Kommuneqarfik Sermersooq var der en pæn indkomststigning på 3,7 pct., mens væksten i Qeqqata Kommunia var begrænset. I Qaasuitsup Kommunia faldt den gennemsnitlige bruttoindkomst med 0,9 pct. i 2017 svarende til et fald på omtrent 2.000 kr.

 

 

1.2 Indkomst i distrikterne

Betragtes indkomsten ud fra den tidligere kommuneinddeling, nu benævnt distrikter, fremgår det af figur 1.1, at den gennemsnitlige bruttoindkomst er væsentligt højere i Nuuk distrikt end i alle øvrige distrikter. I 2017 var den gennemsnitlige indkomst i Nuuk distrikt 323.000 kr., hvilket er 28 pct. højere end i Sisimiut distrikt med det næsthøjeste indkomstniveau. I alle øvrige distrikter lå den gennemsnitlige indkomst under landsgennemsnittet.

 

Figur 1.1 Gennemsnitlig bruttoindkomst i distrikterne 2017

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP2

I 2017 tilfaldt den største indkomststigning borgere i Qaanaaq distrikt, der i gennemsnit tjente 11.000 kr. mere end i 2016. Det svarer til en stigning på 8,1 pct. Trods denne stigning har Qaanaaq distrikt dog fortsat landets laveste indkomstniveau. Det højeste indkomstniveau findes i Nuuk distrikt, hvor den gennemsnitlige bruttoindkomst i 2017 steg med 3,4 pct. til 323.000 kr.

 

I syv distrikter faldt den gennemsnitlige bruttoindkomst. Størst var faldet i Upernavik distrikt, hvor borgerne oplevede en gennemsnitlig nedgang i bruttoindkomsten på 4,4 pct. Distriktets gennemsnitlige bruttoindkomst var på 165.000 kr. i 2017.

 

Tabel 1.3 Gennemsnitlig bruttoindkomst i distrikterne 2013-2017

		2013	2014	2015	2016	2017	Ændring 2016-2017
		1.000 kr.					Pct.
	Hele landet .......	217	218	229	240	245	2,2
	Nanortalik .........	144	145	152	160	167	4,5
	Qaqortoq .........	197	194	209	216	225	4,2
	Narsaq ...........	176	175	182	182	191	4,9
	Paamiut ..........	171	171	176	177	185	4,2
	Nuuk ............	292	290	305	312	323	3,4
	Maniitsoq .........	181	189	205	220	218	-1,3
	Sisimiut ..........	223	228	238	250	253	1,2
	Kangaatsiaq ......	137	140	141	153	154	0,6
	Aasiaat ..........	172	176	182	193	192	-0,5
	Qasigiannguit ......	182	181	187	202	206	1,9
	Ilulissat ...........	205	210	214	238	236	-0,6
	Qeqertarsuaq ......	189	186	196	206	203	-1,5
	Uummannaq ......	181	184	197	214	209	-2,1
	Upernavik .........	148	158	159	173	165	-4,4
	Qaanaaq .........	127	137	139	137	148	8,1
	Tasiilaq ..........	160	152	155	162	170	4,8
	Ittoqqortoormiit .....	157	168	182	180	174	-3,4
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP2

Figur 1.2 Vækst i gennemsnitlig bruttoindkomst i distrikterne 2017

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP2

 

1.3 Indkomst i byer og bygder

Som det fremgår af figur 1.3, er indkomstniveauet i bygder betydeligt lavere end i byer. På landsplan optjente en gennemsnitlig bybo 255.000 kr. i 2017, mens en bygdeborger tilsvarende optjente 174.000 kr. Det fremgår dog tydeligt af figuren, at forskellen mellem byer og bygder er forskellig i de fire kommuner. Således ses den største forskel i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor en bybos gennemsnitsindkomst var omtrent dobbelt så høj som en bygdeborgers gennemsnitlige indkomst. Dette forhold skal ses i lyset af befolkningens geografiske fordeling i kommunen. Langt størstedelen af bybefolkningen er bosat i Nuuk, hvor indkomstniveauet er højt, mens størstedelen af bygdebefolkningen er bosat i Tasiilaq distrikt, der er kendetegnet ved en relativt lav gennemsnitsindkomst.

 

I Qeqqata Kommunia er den gennemsnitlige indkomst i byer og bygder derimod næsten ens, hvilket i høj grad skyldes et højt indkomstniveau i Kangerlussuaq. Lufthavnsbygden udgør knap 40 pct. af kommunens bygdebefolkning, og vægter således meget, når gennemsnitsindkomsten for kommunens bygder beregnes. I Narsarsuaq ligger indkomsten ligeledes på et højt niveau og trækker derved bygdeindkomsten i Kommune Kujalleq op – dog ikke i helt samme grad som Kangerlussuaq, idet Narsarsuaqs befolkning udgør en relativ mindre del af den samlede bygdebefolkning i Kommune Kujalleq.

 

Figur 1.3 Gennemsnitlig bruttoindkomst i byer og bygder 2017

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1

Af figur 1.4 fremgår det, at den store indkomstforskel mellem byer og bygder er aldersbetinget samt at den største indkomstforskel findes i den erhvervsaktive alder. Årsagen hertil er, at mens der i bygder er en relativ jævn indkomstfordeling blandt de forskellige aldersintervaller, da er indkomsten i byer typisk markant højere i de erhvervs­aktive aldersintervaller sammenlignet med de yngste og de ældste.

 

Figur 1.4 Gennemsnitlig bruttoindkomst fordelt på alder og bosted 2017

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1

Betragtes gennemsnitsindkomsten i byerne særskilt, noteres også betydelige forskelle. Som det fremgår af tabel 1.4 er indkomsten i Nuuk med et gennemsnit på 325.000 kr. væsentligt højere end i nogen anden by. Det næsthøjeste indkomstniveau i byerne findes i Sisimiut med en gennemsnitlig indkomst på 249.000 kr. Idet den gennemsnitlige bruttoindkomst for en bybo på landsplan var 255.000 kr. i 2017, fremgår det, at Nuuk er den eneste by med et indkomstniveau over byernes landsgennemsnit.

 

Tabel 1.4 Gennemsnitlig bruttoindkomst i byer

		2013	2014	2015	2016	2017
		1.000 kr.
	Nanortalik .....................	156	155	163	174	177
	Qaqortoq ..........................	201	198	214	221	229
	Narsaq ............................	168	165	175	173	182
	Paamiut ...........................	170	171	176	176	183
	Nuuk .............................	294	292	307	315	325
	Maniitsoq ..........................	191	199	213	230	227
	Sisimiut ...........................	219	224	234	246	249
	Kangaatsiaq .......................	154	149	156	163	162
	Aasiaat ...........................	174	178	183	192	193
	Qasigiannguit ......................	184	183	187	203	209
	Ilulissat ...........................	207	213	217	239	239
	Qeqertarsuaq ......................	191	187	196	206	203
	Uummannaq .......................	197	195	205	217	217
	Upernavik .........................	183	186	189	197	197
	Qaanaaq ..........................	133	144	147	143	154
	Tasiilaq ...........................	176	166	169	179	184
	Ittoqqortoormiit.....................	152	164	180	177	172
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3

Blandt bygderne skiller lufthavnsbygderne Kangerlussuaq og Narsarsuaq sig ud med et væsentligt højere indkomstniveau end alle andre bygder, jf. tabel 1.5.

 

Tabel 1.5 Bygder med højest gennemsnitlig bruttoindkomst i 2017

		2013	2014	2015	2016	2017
		1.000 kr.
	Kangerlussuaq (Sisimiut distrikt) ...	302	315	318	316	318
	Narsarsuaq (Narsaq distrikt)......	291	279	299	293	299
	Saattut (Uummannaq distrikt)....	180	198	206	255	245
	Ilimanaq (Ilulissat distrikt).......	145	162	180	215	242
	Illorsuit (Uummannaq distrikt)....	164	175	185	238	225
	Arsuk (Paamiut distrikt).........	187	174	178	193	220
	Nutaarmiut (Upernavik distrikt)...	138	152	157	222	214
	Saqqaq (Ilulissat distrikt)........	197	181	191	244	205
	Qassimiut (Qaqortoq distrikt).....	152	146	159	154	204
	Sarfannguit (Sisimiut distrikt).....	133	160	180	213	198
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3

Med en gennemsnitlig bruttoindkomst på 99.000 kr. optjente borgerne i bygden Qeqertat i Qaanaaq distrikt lavest indkomst af samtlige lokaliteter i 2017. I tabel 1.6 vises listen over de ti bygder med lavest gennemsnitlig bruttoindkomst i 2017.

 

Tabel 1.6 Bygder med lavest gennemsnitlig bruttoindkomst i 2017

		2013	2014	2015	2016	2017
		1.000 kr.
	Qeqertat (Qaanaaq distrikt) ......	83	82	77	95	99
	Saarloq (Qaqortoq distrikt).......	100	109	108	104	102
	Kangersuatsiaq (Upernavik distrikt)	102	109	116	120	110
	Savissivik (Qaanaaq distrikt)......	102	104	100	110	111
	Aappilattoq (Nanortalik distrikt) ...	100	106	109	107	113
	Kullorsuaq (Upernavik distrikt)....	109	107	113	127	115
	Iginniarfik (Kangaatsiaq distrikt)..	110	111	102	112	116
	Tiilerilaaq (Tasiilaq distrikt)......	117	111	116	116	116
	Ammassivik (Nanortalik distrikt)...	118	120	124	129	117
	Nuussuaq (Upernavik distrikt).....	108	115	105	118	118
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3

 

1.4 Indkomst fordelt på køn

I 2017 optjente en mand en gennemsnitlig bruttoindkomst på 277.000 kr., mens den tilsvarende indkomst for en kvinde lå på 209.000 kr. På landsplan var en mands indkomst således 32 pct. højere end en kvindes. I denne beregning er der dog ikke taget højde for, at mændene er overrepræsenteret i de typisk erhvervsaktive aldersgrupper, hvor indkomst­niveauet er højt, mens der omvendt er flere kvinder end mænd i de ældste aldersgrupper, hvor indkomsterne er lave. De reelle indkomstforskelle kønnene imellem er derfor knap så markante, som de overordnede tal indikerer.

 

Tabel 1.7 Gennemsnitlig bruttoindkomst fordelt på køn

		2015		2016		2017
		Mænd	Kvinder	Mænd	Kvinder	Mænd	Kvinder
		1.000 kr.
	Hele landet ...............	262	192	277	198	277	209
	Kommune Kujalleq ..........	203	168	211	172	215	185
	Kommuneqarfik Sermersooq ...	319	226	326	234	335	246
	Qeqqata Kommunia .........	264	183	280	193	275	200
	Qaasuitsup Kommunia .......	207	163	234	166	222	175
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1

 

Som det fremgår af tabel 1.7, var indkomsten hos mænd væsentlig højere end hos kvinderne i alle fire kommuner. Endvidere ses det af figur 1.5, at mænd optjente højere indkomster inden for samtlige aldersgrupper, idet de største forskelle dog ses inden for de typisk erhvervsaktive aldersgrupper. Samme billede tegner sig inden for alle andre demografiske og geografiske variable, der kan knyttes sammen med indkomst og køn. I tabel 5.2 i kapitel 5 studeres kønsopdelte indkomstopgørelser med yderligere baggrundsvariable, og for endnu større detaljeringsgrad kan der henvises til Grønlands Statistikbank, der findes på adressen bank.stat.gl.

 

Figur 1.5 Gennemsnitlig bruttoindkomst fordelt på alder og køn 2017

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1

 

1.5 Indkomst fordelt på uddannelsesniveau

Der findes en betragtelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomstniveau. Veluddannede optjener således betydelig højere indkomst end personer med en lavere uddannelse. Dette skyldes primært, at højtuddannede, der er i beskæftigelse, typisk har væsentlig højere løn end beskæftigede med en lavere uddannelse. Men højere beskæftigelsesgrad og lavere ledighed blandt de veluddannede er også medvirkende til indkomstforskellen, idet en langt mindre andel af højtuddannede lever af (relativt lave) indkomsterstattende offentlige ydelser sammenlignet med de lavere uddannede.

 

Af figur 1.6 fremgår det, at personer med en videregående uddannelse har en højere gennemsnitlig indkomst end jævnaldrende med et lavere uddannelsesniveau uanset aldersgruppe.

 

Figur 1.6 Gennemsnitlig bruttoindkomst fordelt på alder og højest fuldført uddannelse 2017

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP8

Af tabel 1.8 fremgår det, at indkomstforskellen mellem by og bygd mindskes, når sammenligning foretages indenfor de enkelte uddannelses­niveauer. Indkomstforskellen mellem byer og bygder kan derfor i nogen grad forklares med et generelt højere uddannelsesniveau i byerne.

 

Tabel 1.8 Gennemsnitlig bruttoindkomst fordelt på bosted, køn og højest fuldført uddannelse 2017

	By		Bygd
	Mænd	Kvinder	Mænd	Kvinder
	1.000 kr.
Alle .....................	289	218	196	147
Folkeskole ...................	208	146	178	123
Gymnasieuddannelse ...........	307	180	253	163
Erhvervsuddannelse ............	364	261	280	230
Suppleringskursus .............	237	188	245	186
Videregående uddannelse .......	597	439	390	432

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP8